U 2019.44 H
Uddrag fra Højesterets præmisser:
”Udvisning
T er libysk statsborger og er i den foreliggende sag idømt en fællesstraf på 1 år og 3 måneders fængsel for bl.a. vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter.
Han er ved dom af 16. juni 2016 udvist betinget med en prøvetid på 2 år med udløb den 24. februar 2019. Det aktuelle strafbare forhold er begået i prøvetiden, og tiltale er rejst inden prøvetidens udløb.
Det følger af den dagældende udlændingelovs § 24 b, stk. 3, jf. § 22, nr. 6, jf. § 32, stk. 2, nr. 3, at T skal udvises ubetinget med indrejseforbud i 12 år, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om en sådan udvisning med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om respekt for privatliv og familieliv.
T er 24 år. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 19 år, og udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.
Efter artikel 8, stk. 2, er det afgørende, om udvisning må anses for nødvendig for at forebygge forbrydelse. Dette beror på en proportionalitetsvurdering, og der foreligger en omfattende praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol herom. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Domstolens dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70. Der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om en fastboende udlænding, der er født her i landet eller indrejst som barn, og som har tilbragt det meste af sin barndom og ungdom her, jf. præmis 75.
I tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet, jf. præmis 71.
T er fundet skyldig i et alvorligt voldsforhold, som han har begået som 22-årig i marts 2017.
Der er tale om meningsløs og grov vold udøvet af ham i forening med en medgerningsmand. Volden blev udøvet bl.a. mens forurettede lå værgeløs på jorden. T er for denne vold samt et andet voldsforhold godt en time tidligere samme nat straffet med ubetinget fængsel i 1 år og 3 måneder, idet straffen er fastsat som en fællesstraf.
Før det aktuelle forhold blev begået, havde han bl.a. i 2014 i forening med to medgerningsmænd brudt ind i et teater og stjålet en computer. Han blev herfor idømt en betinget straf af fængsel i 30 dage. Samme år begik han i forening med to medgerningsmænd hærværk af betydeligt omfang. Han blev herfor idømt en betinget straf af fængsel i 50 dage og frifundet for en påstand om betinget udvisning. I 2015 begik han brugstyveri af en personbil, og han blev fundet i besiddelse af mindre mængder hash og kokain samt en dolk. Han blev herfor idømt en bøde på 22.000 kr. I 2016 overtrådte han straffelovens § 191 bl.a. ved besiddelse med henblik på videreoverdragelse af ikke under 10 kg hash. Han blev herfor idømt fængsel i 10 måneder og blev betinget udvist. I 2017 begik han både før og efter forholdene i denne sag en række overtrædelser af færdselsloven. Han blev herfor idømt 14 dages fængsel og en bøde på 33.000 kr. samt betinget frakendt førerretten i 3 år fra endelig dom.
Han har også begået kriminalitet – om end af mindre alvorlig karakter – efter voldsforholdene i denne sag, idet han er straffet med bøde for overtrædelse af våbenbekendtgørelsen.
Den kriminalitet, som T gennem årene er dømt for, er begået efter, at han var fyldt 18 år.
På den anførte baggrund finder Højesteret, at der er en betydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet, herunder personfarlig kriminalitet og narkotikakriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.
T har som nævnt haft lovligt ophold her i landet i ca. 19 år. Han var 3 år, da han kom til Danmark fra Libyen. Han har sin mor, far og to søskende i Danmark. Hans øvrige familie, herunder morfar og moster bor i Libyen. Efter det oplyste har han gennemført gymnasieuddannelsen på VUC Frederiksberg. I 2015, 2016 og 2017 har han ikke haft nogen registreret indkomst. Der er dog ikke tvivl om, at han har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning med indrejseforbud i 12 år vil indebære en væsentlig belastning for ham.
T er født i Libyen, men har tilbragt det meste af sit liv i Danmark. Han har været tilbage i Libyen to gange. Den første gang var sammen med sin mor, far og søskende den 1. september 2006 til den 19. maj 2007. Den anden gang var sammen med sin mor og søskende fra den 1. juni 2009 til den 18. august 2011, hvor han også gik i skole i Libyen. Han har oplyst, at han taler arabisk. Det må herefter anses for utvivlsomt, at han har en betydelig tilknytning til Libyen, herunder et betydeligt kendskab til libysk skik og kultur.
Højesteret lægger til grund, at Ts personlige og kulturelle bånd til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Libyen, men at han har forudsætninger for at etablere en tilværelse i dette land, hvis han udvises.
T er ved Københavns Byrets dom af 16. juni 2016 udvist betinget af Danmark og dermed advaret om, at fortsat kriminalitet kan føre til ubetinget udvisning. Den grove vold i den foreliggende sag er begået i prøvetiden for den betingede udvisning.
Efter arten og grovheden af såvel hans nuværende som hans tidligere kriminalitet finder Højesteret efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af T, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, som taler imod udvisning på baggrund af hans stærkere tilknytning til Danmark og svagere tilknytning til Libyen. Det er indgået i proportionalitetsafvejningen, at indrejseforbuddet gælder for 12 år. Det bemærkes endvidere, at den del af hans familie, der bor i Danmark, vil have mulighed for at opretholde kontakten med ham, herunder ved at kommunikere med ham via telefon og internet.
Højesteret finder efter det anførte, at ubetinget udvisning med indrejseforbud i 12 år ikke er et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Højesteret tiltræder herefter, at T udvises med indrejseforbud i 12 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 3, jf. § 22, nr. 6.”