U 2015.2513 H
Uddrag fra Højesterets præmisser:
”Sagen angår udvisning af en nu 41-årig kroatisk statsborger, T, som er født i Danmark og har boet her næsten hele sit liv, og som for en række forhold begået løbende over en lang årrække er straffet ved et stort antal domme. Den aktuelle kriminalitet angår navnlig forsøg på hjemmerøveri og tyveri og medførte ved landsrettens dom en tillægsstraf af fængsel i 5 år.
Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1 og 6, at T skal udvises, medmindre udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
Spørgsmålet om udvisning skal herefter afgøres efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 3, litra a, må der ikke træffes afgørelse om udsendelse af en unionsborger, der har haft ophold i værtsmedlemsstaten i de forudgående 10 år, medmindre afgørelsen er bydende nødvendig af hensyn til den offentlige sikkerhed som fastlagt af medlemsstaten. Det fremgår af direktivets indledende betragtning 24, at jo stærkere unionsborgere og deres familiemedlemmer er integreret i værtsmedlemsstaten, desto stærkere bør beskyttelsen mod udsendelse være. Det fremgår endvidere, at der kun i ekstraordinære tilfælde, når det er bydende nødvendigt af hensyn til den offentlige sikkerhed, bør ske udsendelse af unionsborgere, der har opholdt sig i mange år på værtsmedlemsstatens område, især hvis de er født og har opholdt sig der hele deres liv.
Med hensyn til Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 har Menneskerettighedsdomstolen i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig opstillet nogle kriterier til brug for proportionalitetsvurderingen efter bestemmelsen, jf. herved f.eks. Højesterets dom af 14. juni 2013 (UfR 2013.2587). Ved proportionalitetsbedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den tidligere og nu begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har opholdt sig her i landet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerskabslandet. Ifølge Maslov-dommens præmis 73 gør det i relation til længden af personens ophold i opholdslandet og fastheden af båndene til opholdslandet en klar forskel, om personen allerede kom til opholdslandet i sin barndom eller blev født i opholdslandet, eller om den pågældende først kom til opholdslandet som voksen. Der skal tages hensyn til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i opholdslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præmis 75 fremgår, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet.
T er som nævnt kroatisk statsborger, og han er født og opvokset i Danmark, hvor han har boet hele sit liv, bortset fra at han i ca. 3 år i sin tidlige barndom boede i Sverige. Hans mor og søskende bor i Danmark, og han har gået i skole her, men han har ingen uddannelse udover skolegangen, og han har aldrig haft forbindelse til det danske arbejdsmarked. Han har i hele sit voksenliv modtaget kontanthjælp. Han er uofficielt gift med en rumænsk kvinde, som han har et nu 5-årigt barn med. Kvinden og barnet bor i Rumænien. Han taler dansk og romani. Hans bror, T2, som er meddomfældt i den aktuelle sag, er udvist til Kroatien. Broderen har oplyst, at han har truffet en kvinde i Kroatien, som han planlægger at gifte sig med, og at han har venner og bekendte i Kroatien.
T er i perioden, fra han fyldte 15 år i 1988, straffet for et meget stort antal forhold ved nu i alt 30 domme. Han er samlet idømt betinget og ubetinget frihedsstraf i ca. 20 år, der forud for den aktuelle sag har ført til afsoning af ca. 12 år. De tidligere domme omfatter bl.a. røverier, grov vold og tyverier og medførte straffe på op til 1 år og 9 måneders fængsel (fællesstraf).
En række af røveri- og tyveriforholdene blev begået over for ældre mennesker i deres hjem. Den aktuelle sag, der førte til en tillægsstraf af 5 års fængsel, vedrører navnlig forsøg på røveri af særlig grov beskaffenhed i form af et hjemmerøveri mod en ældre mand, begået i forening med broderen T2.
Under hensyn til grovheden af Ts aktuelle kriminalitet, grovheden og omfanget af hans tidligere kriminalitet, hans manglende integration i det danske samfund, og at han i kraft af den udviste bror T2 har en vis tilknytning til Kroatien, tiltræder Højesteret, at T – uanset at han er født og opvokset i Danmark og har sin mor og søskende her – kan udvises, uden at det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser efter EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk.
3, litra a, og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.
Højesteret stadfæster herefter dommen.”