Tortgodtgørelse.dk

Tortgodtgørelse.dk indeholder kommentarer til erstatningsansvarslovens bestemmelser om tort- og krænkelsesgodtgørelse samt praksisoversigter vedrørende domstolenes afgørelse af disse erstatningskrav ved afsigelse af straffedomme.

Tortgodtgørelse.dk

Tortgodtgørelse.dk indeholder kommentarer til erstatningsansvarslovens bestemmelser om tort- og krænkelsesgodtgørelse samt praksisoversigter vedrørende domstolenes afgørelse af disse erstatningskrav ved afsigelse af straffedomme.

Tortgodtgørelse

I medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 1, kan der tilkendes tortgodtgørelse for en retsstridig krænkelse af en andens frihed, fred, ære eller person. Efter § 26, stk. 2, kan det tillægges vægt ved fastsættelsen af godtgørelsen om der er sket en overtrædelse af straffelovens kapitel 23 om forbrydelser i familieforhold, f.eks. incest, eller kapitel 24 om seksualforbrydelser, f.eks. voldtægt. Herudover kan det ved fastsættelsen af tortgodtgørelse også tillægges vægt, at den seksuelle krænkelse er begået over for en person under 18 år.

Du kan læse mere under menupunktet Tortgodtgørelse. Her er tillige oversigter over retspraksis opdelt efter typer af kriminalitet som eksempelvis voldtægt og blufærdighedskrænkelse.

Krænkelsesgodtgørelse

Selv om der ikke er lidt tort, kan der i medfør af erstatningsansvarslovens § 26, stk. 3, tilkendes en godtgørelse, såfremt krænkelsen er begået ved en forbrydelse, der har indebåret et særlig groft angreb mod en andens person eller frihed. Der er således en begrænset øget mulighed for at tilkende en godtgørelse for ikke-økonomisk skade ved særlig grove forbrydelser.

Betingelser for tilkendelse af krænkelsesgodtgørelse er nærmere beskrevet på siden under menupunktet Krænkelsesgodtgørelse. Her er tillige oversigter over retspraksis opdelt efter typer af kriminalitet som eksempelvis vold og frihedsberøvelse.