Højesteret
Udvisning kan ske
1 års fængsel. Udvisning kunne ske. Der var ikke grundlag for at antage, at der bestod et sådant afhængighedsforhold mellem tiltalte og sin 9-årige søn, at sønnen ville blive nødsaget til at forlade Unionens område, hvis tiltalte blev udvist. Tiltalte var idømt fængsel i 1 år for voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje, blufærdighedskrænkelse og ulovlig tvang begået i 2022. Tiltalte var flere gange tidligere straffet og hans kriminalitet viste manglende vilje til at overholde dansk lovgivning. Der var betydelig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark. Om afhængighedsvurderingen efter TEUF anførte Højesteret, at tiltaltes søn og sønnens mor var danske statsborgere og ville kunne blive boende i Danmark, selv om tiltalte blev udvist. Barnet var 9 år. Tiltalte boede sammen med barnet og hans mor, indtil barnet var ca. 1½ år. Tiltalte havde herefter samvær med barnet i en 7/7-ordning, indtil han blev indsat til afsoning den 1. maj 2023. Under afsoningen havde han haft besøg af barnet fire gange, senest i november 2023. Efter landsrettens dom i denne sag havde barnets mor fået tilkendt forældremyndigheden alene. De sociale myndigheder havde i en årrække været bekymrede for barnets trivsel og udvikling og for forældrenes omsorg for ham. Siden juni 2024 havde han været frivilligt anbragt hos sin mormor, og de sociale myndigheder vurderede, at han var velanbragt. Tiltalte blev løsladt den 17. marts 2025 og havde set sin søn en enkelt gang siden da. Efter en samlet vurdering af barnets tilknytning til tiltalte og barnets forhold i øvrigt fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at antage, at der bestod et sådant afhængighedsforhold mellem tiltalte og barnet, at barnet ville blive nødsaget til at forlade Unionens område, hvis tiltalte blev udvist. Dommen findes i U 2025.2670 H, AM 2025.04.15 H og DDB 161/25.