Udvisning.dk

Uddrag fra EU-Kommissionens meddelelse C/2023/1392 af 22. december 2023, Vejledning om retten til fri bevægelighed for EU-borgere og deres familie:

Proportionalitetsvurderingen

“Såfremt myndighederne har fastslået, at den pågældendes personlige adfærd udgør en trussel, der er tilstrækkeligt alvorlig til at berettige en restriktiv foranstaltning, skal de foretage en proportionalitetsvurdering for at fastslå, om den pågældende person kan nægtes indrejse eller udvises af hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed.

Proportionalitetsvurderingen skal tjene til at afgøre, om den restriktive foranstaltning er egnet til at opfylde det tilsigtede mål og ikke går videre end, hvad der er strengt nødvendigt for at nå det (335).

De nationale myndigheder skal foretage en analyse af kendetegnene ved den pågældende generelle restriktive foranstaltning og på dette grundlag vurdere dens iboende proportionalitet. Til det formål skal der især tages hensyn til følgende forhold (336):

• Er den restriktive foranstaltning egnet til at sikre opfyldelsen af det mål, den forfølger, og er foranstaltningen nødvendig til dette formål (er et forbud mod udflytning f.eks. egnet til at sikre en gæld)?
• Findes der andre foranstaltninger, som ville have været lige så effektive med hensyn til at nå målet uden nødvendigvis at begrænse personens frie bevægelighed (f.eks. muligheder i henhold til national ret for at sikre en gæld)?
• Hvad er retningslinjerne for anvendelsen af foranstaltningen:
  • Hvordan skal foranstaltningen anvendes?
  • Er foranstaltningen forbundet med en tidsmæssig begrænsning?
  • Er foranstaltningen ledsaget af en mulighed for regelmæssig revision af de faktiske og retlige omstændigheder, der ligger til grund for den?

Endvidere “skal værtsmedlemsstatens kompetente myndigheder desuden foretage en afvejning mellem på den ene side beskyttelsen af den pågældende grundlæggende samfundsinteresse og på den anden side de interesser hos den pågældende person, der vedrører dennes udøvelse af sin ret til fri bevægelighed og ophold i egenskab af unionsborger og dennes ret til respekt for privatliv og familieliv” (337).

De nationale myndigheder skal fastlægge, hvilke beskyttede samfundsinteresser der er tale om. På baggrund af disse interesser skal de undersøge truslens karakter. Der bør tages hensyn til følgende forhold:

• graden af fare for samfundet som følge af en udlændings tilstedeværelse på den pågældende medlemsstats område
• de pågældende aktiviteters art og alvor, deres hyppighed, kumulative fare og den skade, de har forvoldt
• graden af involvering i den kriminelle aktivitet
• om der foreligger formildende omstændigheder
• de mulige sanktioner og de idømte og fuldbyrdede domme
• den tid, der er gået, siden handlingerne blev begået
• risikoen for gentagelsestilfælde
• den berørte persons efterfølgende adfærd (NB: god opførsel i fængslet og eventuel prøveløsladelse kan også tages med i betragtning).

Desuden skal de nationale myndigheder tage hensyn til risikoen for, at den sociale rehabilitering af EU-borgeren i den værtsmedlemsstat, hvor han reelt er integreret, bringes i fare, da dette udgør en almen interesse for Den Europæiske Union (338).

Der bør tages behørigt hensyn til de grundlæggende rettigheder og navnlig retten til privatliv og familieliv, jf. artikel 7 i chartret om grundlæggende rettigheder og artikel 8 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder (339).

Den pågældendes personlige og familiemæssige forhold skal vurderes nøje for at fastslå, hvorvidt den påtænkte foranstaltning er rimelig og ikke går ud over, hvad der er strengt nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, og hvorvidt der kan anvendes mindre strenge foranstaltninger for at opnå målet. Der bør tages hensyn til følgende forhold, som anført i en vejledende liste i artikel 28, stk. 1 (340):

• konsekvenserne af udvisning for personens økonomiske, personlige og familiemæssige situation (herunder for andre familiemedlemmer, som stadig ville have ret til at blive i værtsmedlemsstaten)
• hvor det er relevant, hensynet til barnets tarv, for hvem foranstaltningen kan have betydelige konsekvenser (341)
• hvor store vanskeligheder ægtefællen/partneren og børnene vil løbe ind i i den berørte persons hjemland
• graden af tilknytning (slægtninge, besøg, sprogkundskaber) — eller mangel på tilknytning — til oprindelseslandet og værtsmedlemsstaten (f.eks. at den pågældende person er født i værtsmedlemsstaten eller har boet der fra en tidlig alder)
• opholdets varighed i værtsmedlemsstaten (situationen for en turist adskiller sig fra situationen for en, der har boet i værtsmedlemsstaten i mange år) og, hvor det er relevant, lovligheden af personens ophold i værtsmedlemsstaten
• alder og helbred.”

(335) C-430/10, Gaydarov, ECLI:EU:C:2011:749, præmis 40, og C-331/16 og C-366/16, K og H, ECLI:EU:C:2018:296, præmis 61.

(336) C-434/10, Aladzhov, ECLI:EU:C:2011:750, præmis 47 og C-249/11, Byankov, ECLI:EU:C:2012:608, præmis 44-47.

(337) Se navnlig sag C-331/16 og C-366/16, K og H, ECLI:EU:C:2018:296, præmis 67. Se også sag C-145/09, Tsakouridis, ECLI:EU:C:2010:708, præmis 50.

(338) C-145/09, Tsakouridis, ECLI:EU:C:2010:708, præmis 50.

(339) C-331/16 og 366/16, K. & H.F, ECLI:EU:C:2018:296, præmis 63 og C-145/09, Tsakouridis, ECLI:EU:C:2010:708, præmis 52 og den deri nævnte retspraksis.

(340) For så vidt angår de grundlæggende rettigheder, se Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis i sagerne Berrehab mod Nederlandene, sag nr. 10730/84, dom af 21. juni 1988, Moustaquim mod Belgien, sag nr. 12313/86, dom af 18. februar 1991, Beldjoudi mod Frankrig, sag nr. 12083/86, dom af 26. marts 1992, Boujlifa mod Frankrig, sag nr. 25404/94, dom af 21. oktober 1997, El Boujaïdi mod Frankrig, sag nr. 25613/94, dom af 26. september 1997 og Dalia mod Frankrig, sag nr. 26102/95, dom af 19. februar 1988.

(341) C-112/20, M.A., ECLI:EU:C:2021:197, præmis 36.