Proportionalitetsafvejningen
Generelt
Efter Menneskerettighedsdomstolens praksis skal indgreb i udlændingens ret til privat- eller familieliv stå i et rimeligt forhold til de formål, som indgrebet skal varetage. Denne proportionalitetsafvejning er i almindelighed afgørende for, om udvisning af en kriminel udlænding vil være forenelig med EMRK artikel 8.
Maslov-kriterierne
Menneskerettighedsdomstolen har i sagen Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, givet retningslinjer for denne proportionalitetsvurdering:
”I dommens præmis 68 opregnes følgende kriterier:
– Den begåede kriminalitets art og grovhed.
– Varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet.
– Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode.
– De berørte personers statsborgerskab.
– Udlændingens familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer, der viser familielivets effektivitet.
– Hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten, da forholdet blev etableret.
– Hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder.
– Alvorligheden af de vanskeligheder, den medfølgende ægtefælle med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til.
– Børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som udlændingens børn med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til.
– Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.
Menneskerettighedsdomstolen har også understreget, at den vægt, der må lægges på de enkelte kriterier, nødvendigvis varierer efter den enkelte sags konkrete omstændigheder, jf. dommens præmis 70.
Det følger endvidere af dommens præmis 71, at de relevante kriterier i sager om en ung person, som endnu ikke selv har stiftet sin egen familie, er følgende:
– Den begåede kriminalitets art og grovhed.
– Varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet.
– Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode.
– Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.
Ifølge dommens præmis 72-73 kan den pågældendes alder spille en rolle i anvendelsen af de nævnte kriterier. F.eks. må det tages i betragtning ved vurderingen af kriminaliteten, om den er begået af den pågældende som ung eller voksen. I relation til længden af personens ophold i værtslandet og fastheden af båndene til værtslandet gør det en klar forskel, om personen på den ene side allerede kom til værtslandet i sin barndom eller blev født i værtslandet, eller på den anden side først kom til værtslandet som voksen. Hensyn skal tages til den specielle situation, hvor den pågældende har opholdt sig det meste af barndommen eller hele barndommen i værtslandet og er opvokset og har modtaget sin uddannelse der, jf. præmis 74. Af dommens præmis 75 fremgår det, at der skal foreligge meget tungtvejende grunde for at retfærdiggøre en udvisning, når der er tale om fastboende udlændinge, der er født i landet eller indrejst som børn og har tilbragt det meste af deres barndom og ungdom i landet.
…
Et af de elementer, der indgår i proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8, er længden af det indrejseforbud, som den pågældende udlænding vil få som følge af udvisningen. Dette følger bl.a. af sagen Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, hvor Menneskerettighedsdomstolen udtalte, at længden af et indrejseforbud har betydning for proportionalitetsvurderingen efter EMRK artikel 8 (præmis 98).”, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 469/2018.