Proportionalitetsafvejningen
Nærmere om stiftet familie
”Det har også væsentligt betydning, om udlændingen har stiftet familie. Hvis det er tilfældet, vil Menneskerettighedsdomstolen, som det også fremgår af Maslov-kriterierne, vurdere alvorligheden af de vanskeligheder, den medfølgende familie i givet fald vil blive udsat for i det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i.
Menneskerettighedsdomstolen har i tidligere praksis i visse tilfælde fundet, at der ikke kunne udvises i sager, hvor det i praksis ville være umuligt for en udlændings familie at følge med til det land, som den pågældende måtte forventes at tage ophold i, jf. f.eks. Amrollahi mod Danmark, dom af 11. juli 2002, præmis 43.
Som nævnt ovenfor under pkt. 2.1.2.4.2 synes der imidlertid i den nyeste praksis fra Menneskerettighedsdomstolen i proportionalitetsafvejningen at blive lagt større vægt end tidligere på kriminalitetens art og grovhed eller den pågældendes kriminelle løbebane over for hensynet til udlændingen og dennes familie.
Der vil således kunne være tilfælde, hvor kriminaliteten er så alvorlig, at den kriminelle udlænding kan udvises, selv om det i praksis vil være umuligt for udlændingens familie at følge med til det land, som den pågældende må forventes at tage ophold i, jf. f.eks. Salem mod Danmark, dom af 1. december 2016, hvor der var tale om udvisning som følge af 6 års fængsel for bl.a. alvorlig narkotikakriminalitet, voldelig tvang, trusler, afpresning og besiddelse af våben. I sagen anerkendte Menneskerettighedsdomstolen, at Højesteret i tilstrækkelig grad havde afvejet de modstridende interesser og udtrykkeligt havde inddraget de kriterier, der følger af Domstolens praksis, herunder vedrørende udlændingens familiesituation, i en situation, hvor Højesteret ikke eksplicit havde anført, om retten fandt, at der ikke var uoverstigelige hindringer for, at klagers ægtefælle og børn kunne følge med klager. I stedet lagde Domstolen til grund, at Højesterets flertal fandt, at selv hvis dette var tilfældet, så kunne det ikke opveje for de modsatrettede hensyn. Domstolen fandt det dog tvivlsomt, om klager havde underbygget, at han havde en central rolle i familien, og at hans børns bedste interesser ville blive negativt påvirket af hans udsendelse. Der henvises til dommens præmis 78, 79 og 82.
Ved vurderingen af alvorligheden af de vanskeligheder, som udvisning af den kriminelle udlænding vil medføre for familien, har Domstolen i visse situationer desuden tillagt det betydning, at kontakten til de tilbageværende familiemedlemmer kunne opretholdes over telefon/internet og/eller gennem besøg, jf. f.eks. Krasniqi mod Østrig, dom af 25. april 2017, præmis 53, Salem mod Danmark, dom af 1. december 2016, præmis 81, og A. B. mod Sverige, afvisningsafgørelse af 31. august 2004.”, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 469/2018.