Udvisning.dk

Højesteret

”T er som nævnt straffet med betinget fængsel i 14 dage for forsøg på vold efter straffelovens § 119, stk. 1, ved i marts 2020 at have forsøgt at bide en ansat på en psykiatrisk akutmodtagelse i armen i forbindelse med, at hun blev fastholdt af personalet. Hun blev desuden dømt for hærværk ved to dage efter at have knust to ruder på akutmodtagelsen. Hun har hverken før eller siden begået kriminalitet af betydning for udvisningsspørgsmålet.

…

Efter de konkrete omstændigheder ved den foreliggende kriminalitet sammenholdt med, at hun hverken før eller siden har begået kriminalitet af betydning for udvisningsspørgsmålet, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at antage, at der er risiko for, at hun fremover vil begå alvorlig kriminalitet.

Højesteret finder herefter, at udvisning af T ikke kan anses for nødvendig for at forebygge uro eller forbrydelse og ikke vil være proportional i forhold til at opnå dette formål.”

Højesteret

”Efter de konkrete omstændigheder ved den foreliggende kriminalitet sammenholdt med, at hun hverken før eller siden har begået kriminalitet af betydning for udvisningsspørgsmålet, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at antage, at der er risiko for, at hun fremover vil begå alvorlig kriminalitet.”

Udlændingestyrelsen

Tiltalte har ingen opholdstilladelse i Danmark og har således ikke lovligt ophold i Danmark i udvisningsbestemmelsernes forstand, jf. udlændingelovens § 27.

Højesteret

”T er som nævnt statsløs palæstinenser og er nu 28 år. Hun indrejste i Danmark fra Algeriet, da hun var 18 år, og har boet her siden. Hun har fået afslag på opholdstilladelse, men efter det oplyste har det ikke været muligt at udsende hende til Algeriet. Hun er ikke gift eller samlevende og har ingen børn.

…

Efter de foreliggende oplysninger om Ts personlige forhold skriver og taler hun dansk. Hun har gennemført HF og er i gang med at uddanne sig til maskinmester. Hun har haft arbejde som tjener og været i forskellige praktikforløb. Hun er ugift, men har en kæreste, som hun ikke bor sammen med. Hendes bror og tvillingesøster opholder sig her i landet som asylansøgere, og en del af hendes mors søskende og deres familier bor i Danmark.”

Højesteret

”T kom som nævnt til Danmark som 18-årig og har siden opholdt sig her i landet. Hun har fået afslag på opholdstilladelse, men det har efter det oplyste ikke været muligt at udsende hende til Algeriet, hvor hun er vokset op, og hvor hendes forældre bor.”

Højesteret

”Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 2, at T skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv.

T er som nævnt statsløs palæstinenser og er nu 28 år. Hun indrejste i Danmark fra Algeriet, da hun var 18 år, og har boet her siden. Hun har fået afslag på opholdstilladelse, men efter det oplyste har det ikke været muligt at udsende hende til Algeriet. Hun er ikke gift eller samlevende og har ingen børn.

Udvisning af T vil være et indgreb i hendes ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, og kan derfor kun ske, hvis betingelserne i bestemmelsens stk. 2 er opfyldt. Efter stk. 2 kan ingen offentlig myndighed gøre indgreb i retten til privatliv, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til bl.a. at forebygge uro eller forbrydelse.

Udvisning af T har som nævnt hjemmel i udlændingelovens § 24. Efter Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis er spørgsmålet herefter, om udvisningen er nødvendig for at forebygge uro eller forbrydelse, og om beslutningen om udvisning er proportional i forhold til at opnå dette formål.

Til brug for proportionalitetsafvejningen har Menneskerettighedsdomstolen opstillet en række kriterier som nævnt bl.a. i præmisserne 68-69 i dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig). Nogle af disse kriterier angår, i hvilket omfang en udlænding kan forventes at forårsage uro eller begå forbrydelse. Den vægt, der skal tillægges de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sag, jf. dommens præmis 70.

I den foreliggende sag må der ses på navnlig karakteren og alvoren af den forbrydelse, som T har begået, samt hendes tilknytning til Danmark og til oprindelseslandet.

T er som nævnt straffet med betinget fængsel i 14 dage for forsøg på vold efter straffelovens § 119, stk. 1, ved i marts 2020 at have forsøgt at bide en ansat på en psykiatrisk akutmodtagelse i armen i forbindelse med, at hun blev fastholdt af personalet. Hun blev desuden dømt for hærværk ved to dage efter at have knust to ruder på akutmodtagelsen. Hun har hverken før eller siden begået kriminalitet af betydning for udvisningsspørgsmålet.

Efter de foreliggende oplysninger om Ts personlige forhold skriver og taler hun dansk. Hun har gennemført HF og er i gang med at uddanne sig til maskinmester. Hun har haft arbejde som tjener og været i forskellige praktikforløb. Hun er ugift, men har en kæreste, som hun ikke bor sammen med. Hendes bror og tvillingesøster opholder sig her i landet som asylansøgere, og en del af hendes mors søskende og deres familier bor i Danmark.

T kom som nævnt til Danmark som 18-årig og har siden opholdt sig her i landet. Hun har fået afslag på opholdstilladelse, men det har efter det oplyste ikke været muligt at udsende hende til Algeriet, hvor hun er vokset op, og hvor hendes forældre bor.

Efter de konkrete omstændigheder ved den foreliggende kriminalitet sammenholdt med, at hun hverken før eller siden har begået kriminalitet af betydning for udvisningsspørgsmålet, finder Højesteret, at der ikke er grundlag for at antage, at der er risiko for, at hun fremover vil begå alvorlig kriminalitet.

Højesteret finder herefter, at udvisning af T ikke kan anses for nødvendig for at forebygge uro eller forbrydelse og ikke vil være proportional i forhold til at opnå dette formål.  

Højesteret frifinder T for påstanden om udvisning.

Det følger af udlændingelovens § 24 b, at en udlænding tildeles en advarsel, hvis der ikke er grundlag for at udvise den pågældende efter udlændingelovens §§ 22-24.”

Højesteret

”T var den 22. marts 2017 fører af en personbil, som i et vejkryds påkørte en anden personbil, hvis fører, A, blev dræbt.

…

Højesteret tiltræder, at T ved sin kørsel med al for høj hastighed under de anførte omstændigheder har tilsidesat væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, men at hans kørsel ikke kan tages som udtryk for, at han bevidst satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed på en sådan måde, at kørslen kan anses for særlig hensynsløs, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5. Højesteret tiltræder derfor, at der ikke er tale om uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt.

…

Ved vurderingen af kriminalitetens art og alvor må der lægges vægt på, at der er tale om en lovovertrædelse, der er begået ved uagtsomhed, og på længden af den idømte straf.”

Højesteret

”Han er i øvrigt ustraffet.”

Højesteret

”T indrejste i Danmark som 24-årig i august 2014, hvor han fik opholdstilladelse som konventionsflygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Han har forældre og søskende i Syrien. Han har under sit ophold i Danmark lært dansk, er i arbejde og under uddannelse og har tilknytning til en dansk familie, som han bor hos. Han er i øvrigt ustraffet.

T har under sit ophold i Danmark opnået en ikke uvæsentlig tilknytning til Danmark.”

Højesteret

”Han har forældre og søskende i Syrien.”

Højesteret

”Sagens baggrund og problemstilling

T var den 22. marts 2017 fører af en personbil, som i et vejkryds påkørte en anden personbil, hvis fører, A, blev dræbt.

Sagen angår, om Ts kørsel var særlig hensynsløs, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 5, således at han skal straffes for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 241, 2. pkt., jf. 1. pkt., eller om der alene var tale om kørsel under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, således at der ikke foreligger særligt skærpende omstændigheder. Sagen angår endvidere navnlig straffastsættelsen, og om T skal udvises ubetinget eller betinget.

…

Udvisning

Højesteret tiltræder, at betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 2, er opfyldt.

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, at en udlænding skal udvises efter bl.a. § 24, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Udvisning af T vil udgøre et indgreb i hans privatliv som nævnt i artikel 8, stk. 1. Det betyder, at udvisningen skal opfylde de betingelser, der er fastsat i artikel 8, stk. 2.

Udvisning af T har som nævnt hjemmel i udlændingelovens § 24 og har til formål ”at forebygge uro eller forbrydelse”. Spørgsmålet er herefter, om udvisningen er ”nødvendig” for at opnå dette formål. Dette indebærer efter praksis fra Menneskerettighedsdomstolen, at beslutningen om udvisning skal være retfærdiggjort af et presserende socialt behov, og navnlig at beslutningen skal være proportional i forhold til det nævnte formål om forebyggelse af uro eller forbrydelse.

Til brug for proportionalitetsafvejningen har Menneskerettighedsdomstolen opstillet en række kriterier som nævnt i bl.a. præmisserne 68-71 i dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig (sag nr. 1638/03). Nogle af disse kriterier har til formål at belyse, i hvilket omfang en udlænding fremover kan forventes at forårsage uro eller begå forbrydelser. Den vægt, der skal tillægges de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sag. I en sag som den foreliggende, hvor der er tale om et ungt menneske, der ikke har stiftet familie, følger det af præmis 71 i Maslov-dommen, at de relevante kriterier er arten og alvoren af den kriminalitet, T har begået, længden af hans ophold i Danmark, den tid, der er gået, siden kriminaliteten blev begået, og hans opførsel i den periode, og hans tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark.

T indrejste i Danmark som 24-årig i august 2014, hvor han fik opholdstilladelse som konventionsflygtning efter udlændingelovens § 7, stk. 1. Han har forældre og søskende i Syrien. Han har under sit ophold i Danmark lært dansk, er i arbejde og under uddannelse og har tilknytning til en dansk familie, som han bor hos. Han er i øvrigt ustraffet.

Ved vurderingen af kriminalitetens art og alvor må der lægges vægt på, at der er tale om en lovovertrædelse, der er begået ved uagtsomhed, og på længden af den idømte straf.

T har under sit ophold i Danmark opnået en ikke uvæsentlig tilknytning til Danmark.

Under disse omstændigheder finder Højesteret af de af landsrettens mindretal anførte grunde, at T skal frifindes for påstanden om udvisning, således at han alene udvises betinget, jf. udlændingelovens § 24 b.

Konklusion

Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at fængselsstraffen og udvisningen gøres betinget som nedenfor bestemt.”

Østre Landsrets mindretal

”2 voterende udtaler:

Efter artikel 8, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv, og ingen offentlig myndighed må gøre indgreb heri, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2.

Efter en afvejning af hensynet til tiltaltes privatliv over for karakteren af den kriminalitet, tiltalte nu er fundet skyldig i, og som har medført en fængselsstraf på 30 dage, finder vi, at udvisning ikke er nødvendig af hensyn til den nationale sikkerhed, den offentlige tryghed eller landets økonomiske velfærd, for at forebygge uro eller forbrydelse, for at beskytte sundheden eller sædeligheden eller for at beskytte andres rettigheder og friheder, jf. artikel 8, stk. 2. Vi stemmer derfor for at frifinde tiltalte for påstanden om udvisning, således at tiltalte alene udvises betinget, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1.”

Højesteret

”T2 er fundet skyldig i et relativt alvorligt voldsforhold begået som 22-årig i 2013. Han er herfor og for et indbrudstyveri straffet med ubetinget fængsel i 3 måneder.

…

Efter en samlet vurdering af alle ovennævnte forhold finder Højesteret, at udvisning af T2 med indrejseforbud i 6 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Da udvisningen dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tiltræder Højesteret, at betingelserne for udvisning er opfyldt.”

Højesteret

” … i 2013 begået hærværk, overtrådt et forbud mod at opholde sig i nærheden af en kiosk og i fire tilfælde været i besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder. Han blev herfor idømt ubetinget fængsel i 30 dage. I den forbindelse lagde retten til grund, at han havde tilknytning til bandemiljøet. Han har også begået kriminalitet – om end af mindre alvorlig karakter – efter voldsforholdet og indbrudstyveriet i denne sag, idet han er straffet med bøde for bl.a. at overtræde lov om euforiserende stoffer. Hans personlige forhold som belyst ved bl.a. Kriminalforsorgens personundersøgelse af 28. april 2016 må fortsat anses for ustabile. På den anførte baggrund er der en ikke ubetydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.”

Højesteret

”T2 er afghansk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år.

…

T2 er 25 år. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Han har imidlertid boet i Danmark siden 2006

…

T2 var knap 16 år, da han kom til Danmark for at blive familiesammenført med sin far. Han har sin far og to halvsøstre i Danmark. Han har oplyst, at han siden 2015 har haft en fast kæreste, men de bor ikke sammen. Han har ikke formået at følge en uddannelse eller at passe et arbejde, ligesom han er uden fast bopæl. Der er dog ikke tvivl om, at han har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning med indrejseforbud i 6 år vil indebære en væsentlig belastning for ham.”

Højesteret

”T2 er afghansk statsborger og født og opvokset i Afghanistan, hvor han har boet de første ca. 15 år af sit liv. Han taler og forstår også sproget i dette land. Han har således en væsentlig social og kulturel tilknytning til Afghanistan. Hans søster, som han har kontakt til, bor i Afghanistan, og han har således også en familiemæssig tilknytning til landet.”

Højesteret

”Udvisning

T2 er afghansk statsborger og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 år. 

Som nævnt er han idømt en ubetinget straf af fængsel i 3 måneder for bl.a. vold efter straffelovens § 244. Herefter er betingelserne efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, for at udvise ham opfyldt. Det betyder efter lovens § 26, stk. 2, at han skal udvises ubetinget, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8. 

T2 er 25 år. Han er ikke gift eller samlevende, og han har ingen børn. Han har imidlertid boet i Danmark siden 2006, og udvisning vil derfor indebære et indgreb i hans privatliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Udvisningen har som nævnt hjemmel i loven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk. 2. Det er derfor afgørende, om udvisning må anses for nødvendig af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, klagesag nr. 1638/03, præmis 68, at der ved proportionalitetsafvejningen i medfør af artikel 8 tages udgangspunkt i en række kriterier. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70.

I tilfælde som det foreliggende, hvor udlændingen er en ung mand, der endnu ikke har etableret sin egen familie, skal der lægges vægt på karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet, varigheden af udlændingens ophold i værtslandet, tiden efter den begåede kriminalitet og udlændingens adfærd i denne periode samt fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet, jf. præmis 71.

T2 er fundet skyldig i et relativt alvorligt voldsforhold begået som 22-årig i 2013. Han er herfor og for et indbrudstyveri straffet med ubetinget fængsel i 3 måneder. Før disse forhold blev begået, havde han ligeledes i 2013 begået hærværk, overtrådt et forbud mod at opholde sig i nærheden af en kiosk og i fire tilfælde været i besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder. Han blev herfor idømt ubetinget fængsel i 30 dage. I den forbindelse lagde retten til grund, at han havde tilknytning til bandemiljøet. Han har også begået kriminalitet – om end af mindre alvorlig karakter – efter voldsforholdet og indbrudstyveriet i denne sag, idet han er straffet med bøde for bl.a. at overtræde lov om euforiserende stoffer. Hans personlige forhold som belyst ved bl.a. Kriminalforsorgens personundersøgelse af 28. april 2016 må fortsat anses for ustabile. På den anførte baggrund er der en ikke ubetydelig risiko for, at han også fremover vil begå kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

T2 var knap 16 år, da han kom til Danmark for at blive familiesammenført med sin far. Han har sin far og to halvsøstre i Danmark. Han har oplyst, at han siden 2015 har haft en fast kæreste, men de bor ikke sammen. Han har ikke formået at følge en uddannelse eller at passe et arbejde, ligesom han er uden fast bopæl. Der er dog ikke tvivl om, at han har en sådan tilknytning til Danmark, at udvisning med indrejseforbud i 6 år vil indebære en væsentlig belastning for ham.

T2 er afghansk statsborger og født og opvokset i Afghanistan, hvor han har boet de første ca. 15 år af sit liv. Han taler og forstår også sproget i dette land. Han har således en væsentlig social og kulturel tilknytning til Afghanistan. Hans søster, som han har kontakt til, bor i Afghanistan, og han har således også en familiemæssig tilknytning til landet. 

Efter en samlet vurdering af alle ovennævnte forhold finder Højesteret, at udvisning af T2 med indrejseforbud i 6 år må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse. Da udvisningen dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tiltræder Højesteret, at betingelserne for udvisning er opfyldt.”

Byretten

Tiltalte havde på en bodega – kort efter at der var udøvet vold mod ham – taget en flaske med udenfor, slået bunden af flasken og herefter anvendt falsken som våben, da han slog forurettede i hovedet.

Forstraffe

Tiltalte var ikke tidligere straffet.

Højesteret

”T, der har haft ophold i Danmark i knap 7 år, har kun opnået ringe tilknytning til det danske samfund, ligesom han ingen familie har her i landet. Derimod har han familie i Sri Lanka, hvor han har boet, indtil han kom hertil som 41-årig.”

T er på den baggrund angivelig ca. 48 år.

Højesteret

”Derimod har han familie i Sri Lanka, hvor han har boet, indtil han kom hertil som 41-årig.”

Højesteret

”T, der har haft ophold i Danmark i knap 7 år, har kun opnået ringe tilknytning til det danske samfund, ligesom han ingen familie har her i landet. Derimod har han familie i Sri Lanka, hvor han har boet, indtil han kom hertil som 41-årig. Under disse omstændigheder tiltræder Højesteret, at ingen af de forhold, der er anført i udlændingelovens § 26, stk. 1, sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, taler afgørende imod bestemmelsen om udvisning som følge af den relativt grove vold, T er fundet skyldig i.”

Højesteret

”T er idømt ubetinget fængsel i 6 måneder for at have stukket F én gang med en kniv med en klinge på 12 cm, hvorved hun fik et snitsår på venstre bryst. Volden blev begået, efter at T havde opsøgt F på hendes bopæl med kniven. Landsretten har lagt til grund, at der ikke var nogen forudgående kontakt mellem T og F.”

Højesteret

”Højesteret finder, at T’s kriminalitet ikke var spontan eller tilfældighedspræget. Selv om hun ikke tidligere er straffet, må det efter karakteren af hendes alvorlige kriminelle adfærd antages, at hun vil være tilbøjelig til at udvise denne adfærd i fremtiden … ”

Højesteret

”Hun fik lovligt ophold i Danmark, da hun var ca. 25 år. Hun har i Danmark drevet selvstændig virksomhed og har haft sporadisk lønindkomst. I august 2024 ca. to år efter byrettens dom om udvisning blev hun gift med en mand, der bor i Danmark. Hun har herudover ingen familie i Danmark.”

” … T tog lovligt ophold i Danmark i 2015. Højesteret finder, at T på tidspunktet for byrettens dom om udvisning i 2022 havde haft lovligt ophold her i landet i ca. syv år.”

Højesteret

”T er født og opvokset i Letland. Hendes mor og bror bor i Letland. Hun taler lettisk, engelsk, russisk og i et vist omfang også dansk.”

Højesteret

”Sagens baggrund og problemstillinger

T er fundet skyldig i vold af særligt rå, brutal eller farlig karakter efter straffelovens § 245, stk. 1, ved den 8. maj 2022 at have stukket F én gang på brystet med en kniv, hvorved hun fik et snitsår, samt overtrædelse af knivlovens § 7, stk. 1, jf. § 1, ved bl.a. i forbindelse med den begåede vold at have været i besiddelse af en kniv med en klinge på 12 cm. Straffen er fastsat til ubetinget fængsel i 6 måneder. T er udvist med indrejseforbud i 6 år.

...

Udvisning

Det følger af udlændingeloven, at T, der er lettisk statsborger, skal udvises, hvis det ikke er i strid med EU-reglerne og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, jf. udlændingelovens dagældende § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og § 23, nr. 3 (nu § 22), samt § 26 b, og § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er derfor, om udvisning vil være i strid med artikel 27 eller artikel 28 i direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 (EU-opholdsdirektivet) eller med retten til respekt for privatliv og familieliv, jf. EU-Chartrets artikel 7 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Efter de foreliggende oplysninger må det lægges til grund, at T tog lovligt ophold i Danmark i 2015. Højesteret finder, at T på tidspunktet for byrettens dom om udvisning i 2022 havde haft lovligt ophold her i landet i ca. syv år. Hun havde dermed opnået ret til tidsubegrænset ophold, jf. EU-opholdsbekendtgørelsens § 18, stk. 1, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 16, stk. 1. Ved udvisning af en EU-statsborger, der som T har opnået ret til tidsubegrænset ophold, er det en betingelse, at udvisningen skyldes alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. direktivets artikel 28, stk. 2.

T er idømt ubetinget fængsel i 6 måneder for at have stukket F én gang med en kniv med en klinge på 12 cm, hvorved hun fik et snitsår på venstre bryst. Volden blev begået, efter at T havde opsøgt F på hendes bopæl med kniven. Landsretten har lagt til grund, at der ikke var nogen forudgående kontakt mellem T og F.

Højesteret finder, at T’s kriminalitet ikke var spontan eller tilfældighedspræget. Selv om hun ikke tidligere er straffet, må det efter karakteren af hendes alvorlige kriminelle adfærd antages, at hun vil være tilbøjelig til at udvise denne adfærd i fremtiden, jf. herved præmis 30 i EU-Domstolens dom af 22. maj 2012 i sag C-348/09 (P.I.).

Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at T’s kriminelle adfærd udgør en reel, umiddelbar og tilstrækkelig alvorlig trussel, der berører en grundlæggende samfundsinteresse, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 2. led. Dette gælder, selv om hendes alvorlige kriminalitet blev begået under stærk beruselse, og hun ifølge sin egen forklaring ikke længere drikker alkohol.

T er født og opvokset i Letland. Hendes mor og bror bor i Letland. Hun taler lettisk, engelsk, russisk og i et vist omfang også dansk. Hun fik lovligt ophold i Danmark, da hun var ca. 25 år. Hun har i Danmark drevet selvstændig virksomhed og har haft sporadisk lønindkomst. I august 2024 ca. to år efter byrettens dom om udvisning blev hun gift med en mand, der bor i Danmark. Hun har herudover ingen familie i Danmark.

Henset til hendes begrænsede tilknytning til Danmark og stærke tilknytning til Letland finder Højesteret, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke er et uproportionalt indgreb i strid med EU-opholdsdirektivets artikel 27, stk. 2, 1. led, og artikel 28, stk. 1, eller med EU Chartrets artikel 7 og Menneskerettighedskonventionens artikel 8.

På denne baggrund finder Højesteret, at udvisning af T må anses for begrundet i alvorlige hensyn til den offentlige orden eller sikkerhed, jf. EU-opholdsdirektivets artikel 28, stk. 2.”

Højesteret

”T er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, og § 232 ved at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje og krænket blufærdigheden hos forurettede, idet han den 2. august 2020 om natten i sin bil befølte forurettede på brysterne og stak sin tunge ind i hendes mund (§ 232), hvorefter han tvang hendes hoved ned mod sit lem og tvang sit lem ind i hendes mund, hvorefter han fik udløsning bl.a. i hendes ansigt (§ 225, jf. § 216, stk. 1).

…

Højesteret tiltræder herefter, at T er udvist af Danmark, og fastsætter varigheden af indrejseforbuddet til 12 år.”

Højesteret

”T er ikke tidligere straffet af betydning for sagen … ”

Højesteret

”T er libanesisk statsborger, og han er født og opvokset i Libanon. Han er 46 år, og han har boet i Danmark, siden han kom til landet som 14-årig sammen med sine forældre og flere søskende. Han har haft lovligt ophold her i landet i ca. 30 år. Han er ikke gift eller samlevende. I Danmark har han en voksen søn, der efter det oplyste har boet hos ham frem til varetægtsfængslingen den 26. oktober 2021. Han er uddannet mekaniker og har drevet eget værksted. Han har flere søskende i Danmark. Han har også en bror i Sverige og en søster i Libanon. Han taler, men skriver ikke arabisk. Han var i Libanon i 2020 for at forny sit pas.”

Højesteret

”Han har også en bror i Sverige og en søster i Libanon. Han taler, men skriver ikke arabisk. Han var i Libanon i 2020 for at forny sit pas.

…

Højesteret lægger til grund, at Ts tilknytning til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Libanon. Han har imidlertid ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Libanon, hvor han har en søster. Han taler arabisk, og han må gennem sin opvækst i Libanon og sin libanesiske familie have kendskab til skik og kultur i Libanon. Han vil således have forudsætninger for at begå sig i Libanon, hvis han udvises.”

Højesteret

”Sagens baggrund og problemstillinger

T er fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 225, jf. § 216, stk. 1, og § 232 ved at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje og krænket blufærdigheden hos forurettede, idet han den 2. august 2020 om natten i sin bil befølte forurettede på brysterne og stak sin tunge ind i hendes mund (§ 232), hvorefter han tvang hendes hoved ned mod sit lem og tvang sit lem ind i hendes mund, hvorefter han fik udløsning bl.a. i hendes ansigt (§ 225, jf. § 216, stk. 1). Ved landsrettens dom blev straffen fastsat til 1 års fængsel, og han blev udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret angår sagen navnlig straffastsættelsen og spørgsmålet om udvisning. 

…

Udvisning

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 6, at T skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks Internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse. 

Afgørelsen af, om et indgreb er nødvendigt, beror navnlig på en proportionalitetsafvejning. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet, samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 68. 

T idømmes ved denne dom 2 års fængsel for at have tiltvunget sig andet seksuelt forhold end samleje og for blufærdighedskrænkelse. 

T er libanesisk statsborger, og han er født og opvokset i Libanon. Han er 46 år, og han har boet i Danmark, siden han kom til landet som 14-årig sammen med sine forældre og flere søskende. Han har haft lovligt ophold her i landet i ca. 30 år. Han er ikke gift eller samlevende. I Danmark har han en voksen søn, der efter det oplyste har boet hos ham frem til varetægtsfængslingen den 26. oktober 2021. Han er uddannet mekaniker og har drevet eget værksted. Han har flere søskende i Danmark. Han har også en bror i Sverige og en søster i Libanon. Han taler, men skriver ikke arabisk. Han var i Libanon i 2020 for at forny sit pas. 

T er ikke tidligere straffet af betydning for sagen, men han er i denne sag fundet skyldig i en grov seksualforbrydelse, hvilket afspejler sig i den fastsatte straf af fængsel i 2 år.  

Højesteret lægger til grund, at Ts tilknytning til Danmark er stærkere end hans tilknytning til Libanon. Han har imidlertid ud over statsborgerskabet en vis tilknytning til Libanon, hvor han har en søster. Han taler arabisk, og han må gennem sin opvækst i Libanon og sin libanesiske familie have kendskab til skik og kultur i Libanon. Han vil således have forudsætninger for at begå sig i Libanon, hvis han udvises. 

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder Højesteret efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af T, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af hans stærke tilknytning til Danmark taler imod udvisning. 

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i privatlivet og familielivet, jf. bl.a. dommen af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 98, og dom af 14. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark, præmis 38. 

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvises efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles indrejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis udlændingen udvises efter § 22, og et indrejseforbud fastsat efter stk. 4 vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr. 1. 

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, herunder navnlig Ts langvarige ophold i Danmark, finder Højesteret, at udvisning med et indrejseforbud for bestandig vil udgøre et uproportionalt indgreb og dermed være i strid med artikel 8 i Menneskerettighedskonventionen. Navnlig henset til kriminalitetens art og grovhed, at han først kom til Danmark som 14-årig, og at han ikke har ægtefælle og mindreårige børn i Danmark, finder Højesteret, at udvisning af ham med et indrejseforbud af en varighed på 12 år ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb. 

Højesteret tiltræder herefter, at T er udvist af Danmark, og fastsætter varigheden af indrejseforbuddet til 12 år.”

Højesteret

”T er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 3, jf. våbenloven ved den 1. juni 2021 under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en pistol med et magasin med 5 skarpe patroner, en revolver med 6 skarpe patroner, et oversavet jagtgevær med 2 skarpe patroner og et haglgevær, og for den 1. januar 2021 at have skudt med i hvert fald et af våbnene op i luften fra sin have ud over nogle marker. Han er desuden fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have været i besiddelse af 580 gram skunk og 300 gram hash delvis med henblik på overdragelse og i overtrædelse af våbenlovgivningen ved at have været i besiddelse af en kreditkortkniv, et knojern og to peberspray.

…

T idømmes ved denne dom 3 års fængsel for bl.a. at have været i besiddelse af tre skarpladte skydevåben, yderligere et skydevåben med tilhørende ammunition samt hash og skunk delvis med henblik på overdragelse. Der var ikke tale om kortvarig eller tilfældig våbenbesiddelse.

…

T skal udvises med indrejseforbud for bestandig.”

Højesteret

”Han er ikke tidligere straffet, men han er i denne sag fundet skyldig i en alvorlig forbrydelse.”

Højesteret

”T er britisk statsborger, og han er født og opvokset i England, hvor han har gået i skole, arbejdet og opholdt sig, indtil han var 35 år.

…

Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og var ved anholdelsen samlevende med sin tidligere danske ægtefælle, som han har fire voksne børn med, der alle er bosiddende i Danmark. Han og samleveren har boet sammen i England i 1992-1995, inden de flyttede til Danmark. Han har gennemført flere uddannelser i Danmark, ligesom han har været i beskæftigelse i Danmark i sammenlagt 10-15 år.”

Højesteret

”T er britisk statsborger, og han er født og opvokset i England, hvor han har gået i skole, arbejdet og opholdt sig, indtil han var 35 år. Han har en voksen datter og et barnebarn i England, som han har kontakt med og ser 1-2 gange om året.

…

Højesteret lægger til grund, at T har en stærk tilknytning til såvel England som Danmark, og at han må antages at have gode forudsætninger for at etablere sig i England. Højesteret lægger endvidere til grund, at hans samlever også har gode forudsætninger for at etablere sig i England, hvis hun følger med ham. Det vil under alle omstændigheder være muligt at opretholde kontakten til hende og deres fællesbørn ved bl.a. besøg i England og telefonisk kontakt.”

Højesteret

”Sagens baggrund og problemstillinger

T er fundet skyldig i overtrædelse af bl.a. straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, jf. til dels stk. 3, jf. våbenloven ved den 1. juni 2021 under særligt skærpende omstændigheder at have været i besiddelse af en pistol med et magasin med 5 skarpe patroner, en revolver med 6 skarpe patroner, et oversavet jagtgevær med 2 skarpe patroner og et haglgevær, og for den 1. januar 2021 at have skudt med i hvert fald et af våbnene op i luften fra sin have ud over nogle marker. Han er desuden fundet skyldig i overtrædelse af lov om euforiserende stoffer ved at have været i besiddelse af 580 gram skunk og 300 gram hash delvis med henblik på overdragelse og i overtrædelse af våbenlovgivningen ved at have været i besiddelse af en kreditkortkniv, et knojern og to peberspray.

Ved landsrettens dom blev straffen fastsat til 2 år og 9 måneders fængsel, og han blev udvist af Danmark med indrejseforbud for bestandig.

For Højesteret angår sagen straffastsættelse og spørgsmålet om udvisning.

…

Udvisning

Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 1, 2, 4 og 8, at T skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse.

Om et indgreb er nødvendigt beror navnlig på en proportionalitetsafvejning. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

T idømmes ved denne dom 3 års fængsel for bl.a. at have været i besiddelse af tre skarpladte skydevåben, yderligere et skydevåben med tilhørende ammunition samt hash og skunk delvis med henblik på overdragelse. Der var ikke tale om kortvarig eller tilfældig våbenbesiddelse. Han er ikke tidligere straffet, men han er i denne sag fundet skyldig i en alvorlig forbrydelse.

T er britisk statsborger, og han er født og opvokset i England, hvor han har gået i skole, arbejdet og opholdt sig, indtil han var 35 år. Han har en voksen datter og et barnebarn i England, som han har kontakt med og ser 1-2 gange om året.

Han har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 25 år og var ved anholdelsen samlevende med sin tidligere danske ægtefælle, som han har fire voksne børn med, der alle er bosiddende i Danmark. Han og samleveren har boet sammen i England i 1992-1995, inden de flyttede til Danmark. Han har gennemført flere uddannelser i Danmark, ligesom han har været i beskæftigelse i Danmark i sammenlagt 10-15 år.

Højesteret lægger til grund, at T har en stærk tilknytning til såvel England som Danmark, og at han må antages at have gode forudsætninger for at etablere sig i England. Højesteret lægger endvidere til grund, at hans samlever også har gode forudsætninger for at etablere sig i England, hvis hun følger med ham. Det vil under alle omstændigheder være muligt at opretholde kontakten til hende og deres fællesbørn ved bl.a. besøg i England og telefonisk kontakt.

Efter arten og grovheden af den begåede kriminalitet finder Højesteret efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af T, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af hans stærke tilknytning til Danmark taler imod udvisning.

Det fremgår af Menneskerettighedsdomstolens praksis, at varigheden af et indrejseforbud har betydning ved vurderingen af, om udvisning vil udgøre et uproportionalt indgreb i privatlivet og familielivet, jf. bl.a. dommen af 23. juni 2008 i sagen Maslov mod Østrig, præmis 98, og dom af 14. september 2021 i sagen Abdi mod Danmark, præmis 38.

Det følger af udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 7, at en udlænding, der udvises efter § 22 og idømmes en ubetinget fængselsstraf af mere end 1 år og 6 måneders varighed, meddeles indrejseforbud for bestandig. Der kan dog meddeles et indrejseforbud af kortere varighed, hvis et indrejseforbud for bestandig vil indebære, at udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. § 32, stk. 5, nr. 1.

Efter en samlet vurdering af de anførte omstændigheder, herunder navnlig at T først kom til Danmark som 35-årig, at han har gode muligheder for at etablere sig i England, at han kan bevare tilknytning til sin danske familie gennem bl.a. besøg i England, og at der er tale om alvorlig og ikke tilfældighedspræget kriminalitet, finder Højesteret, at udvisning af ham for bestandig ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Højesteret tiltræder derfor, at T skal udvises med indrejseforbud for bestandig.”