Udvisning.dk

Højesteret

”T er straffet med ubetinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, ved i forening med andre at have bistået U med ulovlig indrejse i Danmark.

…

T var på gerningstidspunktet 17½ år.

…

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68, at der ved afvejningen efter artikel 8, stk. 2, af, om udvisning kan anses for proportional, skal tages udgangspunkt i en række kriterier. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70. 

Ifølge dommens præmis 72 kan den pågældendes alder spille en rolle ved anvendelsen af de nævnte kriterier. F.eks. må det ved vurderingen af lovovertrædelsens karakter og alvor tages i betragtning, om den er begået af den pågældende som ung eller som voksen. Når det drejer sig om kriminalitet, der er begået af en mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser og muligheden for integration, jf. præmisserne 82-83. Der er således kun begrænset adgang til udvisning, hvis der er tale om ikke-voldelig kriminalitet begået af en mindreårig, jf. præmis 84.

T var på gerningstidspunktet mindreårig, men tæt på myndighedsalderen. Hun spillede efter sin egen forklaring for byretten en aktiv rolle i det strafbare forhold. 

Der er tale om ikke-voldelig kriminalitet. Udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, værner imidlertid væsentlige hensyn til statslig kontrol med udlændinges indrejse i Danmark, og overtrædelse af bestemmelsen straffes som udgangspunkt med fængsel, også når det ikke er sket for vindings skyld, jf. herved Højesterets domme af 9. januar 2012 (UfR 2012.1101) og 4. oktober 2017 (UfR 2018.437).”

Højesteret

”Hun er ikke tidligere straffet.”

Højesteret

”T var på gerningstidspunktet 17½ år. Hun er nu knap 20 år.

…

Hun fik opholdstilladelse i Danmark i 2016. Hendes mor opholder sig som nævnt også her i landet, men de bor ikke sammen. Hun har en datter på ca. 1½ år. Samlivet med barnets far – T2 – er ophørt. Han er udvist i forbindelse med den foreliggende sag og opholder sig efter det oplyste formentlig i Belgien. Hun har ikke arbejde og lever af offentlige ydelser.

…

Hverken hun eller hendes datter kan anses for nærmere integreret i Danmark, hvor hun kun har haft lovligt ophold i en kortere periode.”

Højesteret

”Hun er født i Syrien og har boet der, indtil hun var 10-11 år. Hun har gået 6 år i skole i Syrien. Hun flygtede med sin mor og sin bror fra Syrien formentlig i 2010 eller 2011 og har opholdt sig i bl.a. Tyrkiet, Bulgarien og Tyskland, inden hun fik opholdstilladelse i Danmark. Hendes far opholder sig formentlig i Syrien. Det samme gør hendes farfar, men hun har oplyst, at hun ikke har kontakt til nogen af dem. Hun forstår og taler en række sprog, herunder kurdisk og arabisk.

…

T har levet ca. halvdelen af sit liv i Syrien, hvor hun er født og har tilbragt en væsentlig del af sin barndom. Hun må i kraft af sin familie i Syrien og sin evne til at tale og forstå relevante sprog antages ikke at være uden forudsætninger for at begå sig ved tilbagevenden til sit hjemland. Hverken hun eller hendes datter kan anses for nærmere integreret i Danmark, hvor hun kun har haft lovligt ophold i en kortere periode.”

Højesteret

”For Højesteret angår sagen spørgsmålet om udvisning af T.

T er straffet med ubetinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, ved i forening med andre at have bistået U med ulovlig indrejse i Danmark. Betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, og § 24, nr. 2, er derfor opfyldt. Det indebærer, at T skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

T har boet i Danmark siden juni 2016, og hun har sin mor og datter her i landet. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i hendes ret til privatliv og familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Udvisning har som anført hjemmel i loven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk. 2. Der skal derfor alene tages stilling til, om det må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

T var på gerningstidspunktet 17½ år. Hun er nu knap 20 år. Hun er ikke tidligere straffet.

Hun er født i Syrien og har boet der, indtil hun var 10-11 år. Hun har gået 6 år i skole i Syrien. Hun flygtede med sin mor og sin bror fra Syrien formentlig i 2010 eller 2011 og har opholdt sig i bl.a. Tyrkiet, Bulgarien og Tyskland, inden hun fik opholdstilladelse i Danmark. Hendes far opholder sig formentlig i Syrien. Det samme gør hendes farfar, men hun har oplyst, at hun ikke har kontakt til nogen af dem. Hun forstår og taler en række sprog, herunder kurdisk og arabisk.

Hun fik opholdstilladelse i Danmark i 2016. Hendes mor opholder sig som nævnt også her i landet, men de bor ikke sammen. Hun har en datter på ca. 1½ år. Samlivet med barnets far – T2 – er ophørt. Han er udvist i forbindelse med den foreliggende sag og opholder sig efter det oplyste formentlig i Belgien. Hun har ikke arbejde og lever af offentlige ydelser.

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68, at der ved afvejningen efter artikel 8, stk. 2, af, om udvisning kan anses for proportional, skal tages udgangspunkt i en række kriterier. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70.

Ifølge dommens præmis 72 kan den pågældendes alder spille en rolle ved anvendelsen af de nævnte kriterier. F.eks. må det ved vurderingen af lovovertrædelsens karakter og alvor tages i betragtning, om den er begået af den pågældende som ung eller som voksen. Når det drejer sig om kriminalitet, der er begået af en mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser og muligheden for integration, jf. præmisserne 82-83. Der er således kun begrænset adgang til udvisning, hvis der er tale om ikke-voldelig kriminalitet begået af en mindreårig, jf. præmis 84.

T var på gerningstidspunktet mindreårig, men tæt på myndighedsalderen. Hun spillede efter sin egen forklaring for byretten en aktiv rolle i det strafbare forhold.

Der er tale om ikke-voldelig kriminalitet. Udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, værner imidlertid væsentlige hensyn til statslig kontrol med udlændinges indrejse i Danmark, og overtrædelse af bestemmelsen straffes som udgangspunkt med fængsel, også når det ikke er sket for vindings skyld, jf. herved Højesterets domme af 9. januar 2012 (UfR 2012.1101) og 4. oktober 2017 (UfR 2018.437).

T har levet ca. halvdelen af sit liv i Syrien, hvor hun er født og har tilbragt en væsentlig del af sin barndom. Hun må i kraft af sin familie i Syrien og sin evne til at tale og forstå relevante sprog antages ikke at være uden forudsætninger for at begå sig ved tilbagevenden til sit hjemland. Hverken hun eller hendes datter kan anses for nærmere integreret i Danmark, hvor hun kun har haft lovligt ophold i en kortere periode.

Under de anførte omstændigheder finder Højesteret efter en samlet vurdering, at udvisning af T ikke vil være i strid med kravet om proportionalitet i Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom.”

”For Højesteret angår sagen spørgsmålet om udvisning af T.

T er straffet med ubetinget fængsel i 30 dage for overtrædelse af udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, ved i forening med andre at have bistået U med ulovlig indrejse i Danmark. Betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, og § 24, nr. 2, er derfor opfyldt. Det indebærer, at T skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2.

Spørgsmålet er, om udvisning vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.  

T har boet i Danmark siden juni 2016, og hun har sin mor og datter her i landet. Udvisning vil derfor indebære et indgreb i hendes ret til privatliv og familieliv, jf. konventionens artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Udvisning har som anført hjemmel i loven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse, hvilket er legitime formål ifølge artikel 8, stk. 2. Der skal derfor alene tages stilling til, om det må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise af hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering. 

T var på gerningstidspunktet 17½ år. Hun er nu knap 20 år. Hun er ikke tidligere straffet. 

Hun er født i Syrien og har boet der, indtil hun var 10-11 år. Hun har gået 6 år i skole i Syrien. Hun flygtede med sin mor og sin bror fra Syrien formentlig i 2010 eller 2011 og har opholdt sig i bl.a. Tyrkiet, Bulgarien og Tyskland, inden hun fik opholdstilladelse i Danmark. Hendes far opholder sig formentlig i Syrien. Det samme gør hendes farfar, men hun har oplyst, at hun ikke har kontakt til nogen af dem. Hun forstår og taler en række sprog, herunder kurdisk og arabisk. 

Hun fik opholdstilladelse i Danmark i 2016. Hendes mor opholder sig som nævnt også her i landet, men de bor ikke sammen. Hun har en datter på ca. 1½ år. Samlivet med barnets far – T2 – er ophørt. Han er udvist i forbindelse med den foreliggende sag og opholder sig efter det oplyste formentlig i Belgien. Hun har ikke arbejde og lever af offentlige ydelser. 

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68, at der ved afvejningen efter artikel 8, stk. 2, af, om udvisning kan anses for proportional, skal tages udgangspunkt i en række kriterier. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70. 

Ifølge dommens præmis 72 kan den pågældendes alder spille en rolle ved anvendelsen af de nævnte kriterier. F.eks. må det ved vurderingen af lovovertrædelsens karakter og alvor tages i betragtning, om den er begået af den pågældende som ung eller som voksen. Når det drejer sig om kriminalitet, der er begået af en mindreårig, er der et særligt hensyn til barnets interesser og muligheden for integration, jf. præmisserne 82-83. Der er således kun begrænset adgang til udvisning, hvis der er tale om ikke-voldelig kriminalitet begået af en mindreårig, jf. præmis 84.

T var på gerningstidspunktet mindreårig, men tæt på myndighedsalderen. Hun spillede efter sin egen forklaring for byretten en aktiv rolle i det strafbare forhold. 

Der er tale om ikke-voldelig kriminalitet. Udlændingelovens § 59, stk. 8, nr. 1, værner imidlertid væsentlige hensyn til statslig kontrol med udlændinges indrejse i Danmark, og overtrædelse af bestemmelsen straffes som udgangspunkt med fængsel, også når det ikke er sket for vindings skyld, jf. herved Højesterets domme af 9. januar 2012 (UfR 2012.1101) og 4. oktober 2017 (UfR 2018.437). 

T har levet ca. halvdelen af sit liv i Syrien, hvor hun er født og har tilbragt en væsentlig del af sin barndom. Hun må i kraft af sin familie i Syrien og sin evne til at tale og forstå relevante sprog antages ikke at være uden forudsætninger for at begå sig ved tilbagevenden til sit hjemland. Hverken hun eller hendes datter kan anses for nærmere integreret i Danmark, hvor hun kun har haft lovligt ophold i en kortere periode. 

Under de anførte omstændigheder finder Højesteret efter en samlet vurdering, at udvisning af T ikke vil være i strid med kravet om proportionalitet i Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 2.

Højesteret stadfæster derfor landsrettens dom.”

Højesterets resumé

”Straffen for at have hjulpet en udlænding med at rejse ulovligt ind i Danmark fastsat til 30 dages ubetinget fængsel

T var fundet skyldig i sammen med en anden mand at have hjulpet en udlænding – som han ikke kendte – med at rejse ulovligt ind i Danmark, idet han i sin bil var kørt til Tyskland for at hente den pågældende udlænding.” 

Forstraffe

Tiltalte var ikke tidligere straffet.

Højesteret

”Tiltalte er indrejst i Danmark den 27. januar 2014, og har den 4. marts 2014 fået opholdstilladelse i 5 år.

Tiltalte har gået på sprogskole, men taler ikke dansk. Tiltalte modtager bistandshjælp. Tiltalte har ikke noget arbejde, men har været i praktik. Tiltalte er gift og har to børn her i landet. Familien er kommet hertil ved familiesammenføring med tiltalte. Tiltalte omgås landsmænd, men ingen danskere. Tiltalte er sund og rask. 

Tiltalte har opholdt sig i kort tid i landet, og han har ikke opnået nogen nærmere tilknytning til det danske samfund.

… 

Henset til overtrædelsens karakter, anklagemyndighedens påstand, der er tiltrådt af Udlændingestyrelsen, udlændingelovens § 26, stk. 2, tiltaltes korte ophold i Danmark, tiltaltes manglende tilknytning til det danske samfund, hvor han har tidsbegrænset opholdstilladelse, tiltaltes personlige forhold samt hans manglende tilknytning til herboende personer, findes udvisning ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltaltes ægtefælle og børn har heller ikke nogen nærmere tilknytning til Danmark, set i forhold til tilknytningen til hjemlandet, og de vil, hvis de asylbegrundede omstændigheder tillader det kunne følge med tiltalte tilbage til hjemlandet, jf. Vestre Landsrets dom i V.L. S-0454-16.”

Højesteret og landsretten har henvist til byrettens begrundelse ovenfor. 

Højesteret

”Sammenholdt med hans tidligere tilværelse i hjemlandet, findes han, bortset fra de asylbegrundende omstændigheder, at have langt den største tilknytning til hjemlandet, hvilket også må være tilfældet for hans kone og to børn.

…

Tiltaltes ægtefælle og børn har heller ikke nogen nærmere tilknytning til Danmark, set i forhold til tilknytningen til hjemlandet, og de vil, hvis de asylbegrundede omstændigheder tillader det kunne følge med tiltalte tilbage til hjemlandet, jf. Vestre Landsrets dom i V.L. S-0454-16.”

Højesteret og landsretten har henvist til byrettens begrundelse ovenfor.

Højesteret

”Udvisningsspørgsmålet

Højesteret bemærker, at betingelserne for udvisning i medfør af udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, er opfyldt.    

Af de grunde, som er anført af landsretten, og da det, der er oplyst for Højesteret, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder Højesteret, at udvisning af T med indrejseforbud i 6 år efter en samlet vurdering må anses for en proportional foranstaltning med henblik på at forebygge uro eller forbrydelse, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2. 

Da udvisningen dermed ikke er i strid med Danmarks internationale forpligtelser, tiltræder Højesteret, at betingelserne for udvisning er opfyldt.”

Vestre Landsret

”Betingelserne for udvisning af tiltalte i medfør af udlændingelovens 24, nr. 2, er opfyldt. Tiltalte skal derfor udvises af Danmark, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser at udvise ham, jf. herved udlændingelovens § 26, stk. 2. 

Af de grunde, som byretten har anført, og da det, der er oplyst under landsrettens behandling af sagen, ikke kan føre til et andet resultat, tiltræder landsretten, at der ikke foreligge oplysninger om forhold, som indebærer, at det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, at tiltalte udvises af Danmark.”

Byretten

”Tiltalte er indrejst i Danmark den 27. januar 2014, og har den 4. marts 2014 fået opholdstilladelse i 5 år.

Tiltalte har gået på sprogskole, men taler ikke dansk. Tiltalte modtager bistandshjælp. Tiltalte har ikke noget arbejde, men har været i praktik. Tiltalte er gift og har to børn her i landet. Familien er kommet hertil ved familiesammenføring med tiltalte. Tiltalte omgås landsmænd, men ingen danskere. Tiltalte er sund og rask. 

Tiltalte har opholdt sig i kort tid i landet, og han har ikke opnået nogen nærmere tilknytning til det danske samfund. Sammenholdt med hans tidligere tilværelse i hjemlandet, findes han, bortset fra de asylbegrundende omstændigheder, at have langt den største tilknytning til hjemlandet, hvilket også må være tilfældet for hans kone og to børn.  

Henset til overtrædelsens karakter, anklagemyndighedens påstand, der er tiltrådt af Udlændingestyrelsen, udlændingelovens § 26, stk. 2, tiltaltes korte ophold i Danmark, tiltaltes manglende tilknytning til det danske samfund, hvor han har tidsbegrænset opholdstilladelse, tiltaltes personlige forhold samt hans manglende tilknytning til herboende personer, findes udvisning ikke at være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Tiltaltes ægtefælle og børn har heller ikke nogen nærmere tilknytning til Danmark, set i forhold til tilknytningen til hjemlandet, og de vil, hvis de asylbegrundede omstændigheder tillader det kunne følge med tiltalte tilbage til hjemlandet, jf. Vestre Landsrets dom i V.L. S-0454-16. 

Udvisningspåstanden tages herefter til følge, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 5, og § 24, nr. 2, med et indrejseforbud i 4 år, jf. udlændingelovens § 32, stk. 2, nr. 1.”

Højesteret

”T, der ikke tidligere er straffet af betydning, er i denne sag bl.a. fundet skyldig i et groft, voldeligt overfald, afpresning og forsøg på ulovlig tvang. Denne kriminalitet kan ikke anses for en spontan, affektpræget reaktion på f.eks. en forudgående uoverensstemmelse. Der er derimod tale om planlagt kriminalitet begået af flere i forening som led i inddrivelse af gæld for tredjemand. Kriminaliteten må derfor anses for alvorlig, hvilket også afspejler sig i, at straffen er fastsat til ubetinget fængsel i 8 måneder.

…

Efter det anførte finder Højesteret, at udvisning af T med indrejseforbud i 6 år ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret tiltræder derfor, at T er udvist med indrejseforbud i 6 år.”

Højesteret

”T, der ikke tidligere er straffet af betydning …”

Højesteret

”T, som i dag er 25 år, og som indrejste i Danmark som 20-årig i september 2014, er født og opvokset i Syrien, hvor han også har gået i skole. Han taler og skriver arabisk. Selv om hans forældre og søskende også er flygtet fra Syrien, finder Højesteret, at T fortsat har en meget stærk tilknytning til dette land.

T søgte ved indrejsen i Danmark asyl, og han blev den 6. februar 2015 meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse til den 6. februar 2020. Han har to tanter her i landet, men hans nære familie (forældre og søskende) bor ikke i Danmark. Han har en dansk kæreste, og efter det oplyste har de (bortset fra den periode, hvor han har været frihedsberøvet i denne sag) boet sammen siden januar 2018. I marts 2019 blev parret forældre til tvillinger. Børnene blev født for tidligt, og T har sammen med sin samlever i en periode været indlagt på hospital med børnene, og han har siden fødslen i øvrigt deltaget i plejen og pasningen af dem. T har efter sin løsladelse i denne sag taget 9. klasses eksamen. Han har fra maj til november 2017 arbejdet her i landet og for nylig fået arbejde igen. Når der ses bort fra hans danske samlever og børnene, finder Højesteret, at T har en relativt begrænset tilknytning til Danmark.”

Højesteret

”Ts samlever og børn er danske statsborgere. Samleveren er uden tilknytning til Syrien og taler ikke arabisk. Det vil derfor være forbundet med store vanskeligheder for hende at følge med til Syrien. Hun har da også oplyst, at hun ikke er indstillet på at følge med dertil. Børnene er små og må forventes at blive i Danmark sammen med deres mor. Udvisning vil således føre til, at T i en periode bliver fysisk adskilt fra sin samlever og børnene, og dette udgør et alvorligt indgreb i hans ret til familieliv. 

T og hans danske kærestes samliv har imidlertid ikke været langvarigt, og deres børn er ganske små, således at fysisk adskillelse fra faderen i en periode må anses for at være mindre belastende for dem end, hvis de havde været ældre. Hans samlever og børnene vil endvidere kunne besøge ham i Syrien, hvis betingelserne herfor er opfyldt, eller i andre lande, hvor de kan få lov til at opholde sig, og de vil kunne kommunikere sammen via telefon og internet. Indrejseforbuddet vil i givet fald være begrænset til 6 år, hvorefter det vil være muligt for familien at genetablere samlivet her i landet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.”

Højesteret

”Sagens baggrund og problemstilling

T (tidligere …) er fundet skyldig i navnlig grov vold (forhold 1) og afpresning (forhold 2) over for den samme person og forsøg på ulovlig tvang (forhold 3) over for en anden person.

De to forurettede er brødre. Han blev af landsretten idømt fængsel i 7 måneder og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.

For Højesteret angår sagen spørgsmålet om strafudmåling og udvisning.

…

Udvisning

T, der er syrisk statsborger, har haft lovligt ophold her i landet i ca. 3 år og 9 måneder, jf. udlændingelovens § 27, stk. 2 og 5. Højesteret tiltræder herefter, at betingelserne for udvisning efter udlændingelovens § 24, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, og efter § 24, nr. 2, er opfyldt.

Det anførte indebærer, at T skal udvises, medmindre udvisning med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, jf. udlændingelovens § 26, stk. 2. Efter udlændingelovens § 32, stk. 4, nr. 4 og 5 (tidligere § 32, stk. 2, nr. 2, og stk. 3), skal indrejseforbuddet som udgangspunkt fastsættes til 6 år.

Spørgsmålet er herefter, om udvisning med indrejseforbud i 6 år vil være i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

T har boet i Danmark siden september 2014, og han har sin samlever og to små børn her i landet. Udvisning vil derfor udgøre et indgreb i hans ret til privatliv og familieliv, jf. artikel 8, stk. 1. Et sådant indgreb er kun berettiget, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt.

Udvisning har som anført hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Der skal derfor tages stilling til, om det af hensyn til disse formål må anses for nødvendigt i et demokratisk samfund at udvise med et indrejseforbud i 6 år. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

Det fremgår af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols praksis, jf. bl.a. dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), at der ved afvejningen efter artikel 8, stk. 2, skal tages udgangspunkt i en række kriterier. I dommens præmis 68 er opregnet følgende kriterier: – Den begåede kriminalitets art og grovhed

• Varigheden af udlændingens ophold i bopælslandet
• Tiden efter den begåede kriminalitet og den pågældendes adfærd i denne periode
• De berørte personers statsborgerskab
• Udlændingens familiesituation, herunder ægteskabets varighed og andre faktorer, der viser familielivets effektivitet
• Hvorvidt ægtefællen havde kendskab til kriminaliteten, da forholdet blev etableret
• Hvorvidt der er børn i ægteskabet og i så fald deres alder
• Alvorligheden af de vanskeligheder, den medfølgende ægtefælle med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til
• Børnenes bedste interesser og velbefindende, herunder navnlig alvorligheden af de vanskeligheder, som udlændingens børn med sandsynlighed vil møde i det land, som udlændingen udvises til
• Fastheden af sociale, kulturelle og familiemæssige bånd med værtslandet og med modtagerlandet.

Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. præmis 70 i den nævnte dom. Indrejseforbuddets varighed indgår som et element i proportionalitetsvurderingen, jf. præmis 98.

Der ses ikke at være afgørelser fra Menneskerettighedsdomstolen, hvor de faktiske forhold (herunder kriminalitetens karakter og grovhed, frihedsstraffens længde, udlændingens tilknytning til hjemlandet og værtslandet, udlændingens familieforhold mv.) svarer til forholdene i den foreliggende sag.

T, som i dag er 25 år, og som indrejste i Danmark som 20-årig i september 2014, er født og opvokset i Syrien, hvor han også har gået i skole. Han taler og skriver arabisk. Selv om hans forældre og søskende også er flygtet fra Syrien, finder Højesteret, at T fortsat har en meget stærk tilknytning til dette land.

T søgte ved indrejsen i Danmark asyl, og han blev den 6. februar 2015 meddelt tidsbegrænset opholdstilladelse til den 6. februar 2020. Han har to tanter her i landet, men hans nære familie (forældre og søskende) bor ikke i Danmark. Han har en dansk kæreste, og efter det oplyste har de (bortset fra den periode, hvor han har været frihedsberøvet i denne sag) boet sammen siden januar 2018. I marts 2019 blev parret forældre til tvillinger. Børnene blev født for tidligt, og T har sammen med sin samlever i en periode været indlagt på hospital med børnene, og han har siden fødslen i øvrigt deltaget i plejen og pasningen af dem. T har efter sin løsladelse i denne sag taget 9. klasses eksamen. Han har fra maj til november 2017 arbejdet her i landet og for nylig fået arbejde igen. Når der ses bort fra hans danske samlever og børnene, finder Højesteret, at T har en relativt begrænset tilknytning til Danmark.

T, der ikke tidligere er straffet af betydning, er i denne sag bl.a. fundet skyldig i et groft, voldeligt overfald, afpresning og forsøg på ulovlig tvang. Denne kriminalitet kan ikke anses for en spontan, affektpræget reaktion på f.eks. en forudgående uoverensstemmelse. Der er derimod tale om planlagt kriminalitet begået af flere i forening som led i inddrivelse af gæld for tredjemand. Kriminaliteten må derfor anses for alvorlig, hvilket også afspejler sig i, at straffen er fastsat til ubetinget fængsel i 8 måneder.

Ts samlever og børn er danske statsborgere. Samleveren er uden tilknytning til Syrien og taler ikke arabisk. Det vil derfor være forbundet med store vanskeligheder for hende at følge med til Syrien. Hun har da også oplyst, at hun ikke er indstillet på at følge med dertil. Børnene er små og må forventes at blive i Danmark sammen med deres mor. Udvisning vil således føre til, at T i en periode bliver fysisk adskilt fra sin samlever og børnene, og dette udgør et alvorligt indgreb i hans ret til familieliv.

T og hans danske kærestes samliv har imidlertid ikke været langvarigt, og deres børn er ganske små, således at fysisk adskillelse fra faderen i en periode må anses for at være mindre belastende for dem end, hvis de havde været ældre. Hans samlever og børnene vil endvidere kunne besøge ham i Syrien, hvis betingelserne herfor er opfyldt, eller i andre lande, hvor de kan få lov til at opholde sig, og de vil kunne kommunikere sammen via telefon og internet. Indrejseforbuddet vil i givet fald være begrænset til 6 år, hvorefter det vil være muligt for familien at genetablere samlivet her i landet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Efter arten og grovheden af Ts kriminalitet sammenholdt med hans tilknytning til henholdsvis Syrien og Danmark finder Højesteret efter en samlet vurdering, at de samfundsmæssige hensyn (forebyggelse af uro eller forbrydelse), som taler for udvisning af T med indrejseforbud i 6 år, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn til hans privatliv og navnlig familieliv, der taler imod udvisning. Det bemærkes herved, at han kun har boet her i landet i få år, og at samlivet med hans danske kæreste har været relativt kortvarigt.

Efter det anførte finder Højesteret, at udvisning af T med indrejseforbud i 6 år ikke vil udgøre et uproportionalt indgreb i strid med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Højesteret tiltræder derfor, at T er udvist med indrejseforbud i 6 år.”

Højesteret

”Da T2 er idømt ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245 a, jf. § 23, stk. 1, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 24 a, for at udvise T2 opfyldt.

…

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det hensyn til forebyggelse af forbrydelse, som efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, kan begrunde udvisning, ikke – efter forbrydelsens karakter – har særlig vægt i det foreliggende tilfælde, tiltræder Højesteret, at T2 er udvist betinget, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Det bemærkes herved, at hun ud over de to piger, som sagen angår, har en datter, som nu er 3 år gammel, og som ikke kan forventes at opnå bedre beskyttelse mod omskæring, hvis moderen udvises.”

Højesteret

”… da det hensyn til forebyggelse af forbrydelse, som efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, kan begrunde udvisning, ikke – efter forbrydelsens karakter – har særlig vægt i det foreliggende tilfælde … ”

Højesteret

”Hun kom til Danmark i 1999, hvor hun blev familiesammenført med sin ægtefælle, T1, der har dansk statsborgerskab.

T2 kan – efter oplysningerne i udtalelsen fra Udlændingestyrelsen – ikke, på trods af den lange årrække, hun har opholdt sig i Danmark, anses for velintegreret i Danmark.

Hun taler udelukkende somalisk …

T2 har syv mindreårige børn, der alle er født i Danmark. De taler flydende dansk og har gået i danske skoler. Det må derfor antages, at børnene vil få alvorlige vanskeligheder, hvis de – for at kunne opretholde et familieliv med deres mor – tvinges til at tage ophold i Somalia.”

Højesteret

”T2, der er somalisk statsborger, er født og opvokset i Somalia. Hun kom til Danmark i 1999, hvor hun blev familiesammenført med sin ægtefælle, T1, der har dansk statsborgerskab.

T2 kan – efter oplysningerne i udtalelsen fra Udlændingestyrelsen – ikke, på trods af den lange årrække, hun har opholdt sig i Danmark, anses for velintegreret i Danmark.

Hun taler udelukkende somalisk, og hun har stadig tilknytning til Somalia, hvor hendes søster bor sammen med sin mand og børn, og hvor også hendes mor bor.

T2 har syv mindreårige børn, der alle er født i Danmark. De taler flydende dansk og har gået i danske skoler. Det må derfor antages, at børnene vil få alvorlige vanskeligheder, hvis de – for at kunne opretholde et familieliv med deres mor – tvinges til at tage ophold i Somalia.”

”Det bemærkes herved, at hun ud over de to piger, som sagen angår, har en datter, som nu er 3 år gammel, og som ikke kan forventes at opnå bedre beskyttelse mod omskæring, hvis moderen udvises.”

Højesteret

”Udvisning

Af de grunde, der er anført af landsretten, og da det hensyn til forebyggelse af forbrydelse, som efter Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, stk. 2, kan begrunde udvisning, ikke – efter forbrydelsens karakter – har særlig vægt i det foreliggende tilfælde, tiltræder Højesteret, at T2 er udvist betinget, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 1. Det bemærkes herved, at hun ud over de to piger, som sagen angår, har en datter, som nu er 3 år gammel, og som ikke kan forventes at opnå bedre beskyttelse mod omskæring, hvis moderen udvises.

Prøvetiden udløber 2 år efter løsladelse fra afsoning af fængselsstraffen ifølge denne dom, jf. udlændingelovens § 24 b, stk. 2.”

Landsretten

”Udvisning

Af de grunde, der er anført af byretten, tiltrædes det, at T2 er udvist betinget, idet det bemærkes, at prøvetiden udløber to år efter tidspunktet for løsladelse, jf. udlændingelovens § 24 b.”

Byretten

”Udvisning

T2 har ifølge oplysningerne fra Udlændingestyrelsen haft lovligt ophold i Danmark i ca. 18 år. Betingelserne for en eventuel udvisning skal derfor søges i udlændingelovens § 22, nr. 6.

Da T2 er idømt ubetinget fængsel for overtrædelse af straffelovens § 245 a, jf. § 23, stk. 1, er betingelserne i udlændingelovens § 22, nr. 6, jf. § 24 a, for at udvise T2 opfyldt.

Der skal herefter foretages en proportionalitetsbedømmelse i overensstemmelse med artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

T2, der er somalisk statsborger, er født og opvokset i Somalia. Hun kom til Danmark i 1999, hvor hun blev familiesammenført med sin ægtefælle, T1, der har dansk statsborgerskab.

T2 kan – efter oplysningerne i udtalelsen fra Udlændingestyrelsen – ikke, på trods af den lange årrække, hun har opholdt sig i Danmark, anses for velintegreret i Danmark.

Hun taler udelukkende somalisk, og hun har stadig tilknytning til Somalia, hvor hendes søster bor sammen med sin mand og børn, og hvor også hendes mor bor.

T2 har syv mindreårige børn, der alle er født i Danmark. De taler flydende dansk og har gået i danske skoler. Det må derfor antages, at børnene vil få alvorlige vanskeligheder, hvis de – for at kunne opretholde et familieliv med deres mor – tvinges til at tage ophold i Somalia.

På den baggrund og efter en samlet bedømmelse finder retten, at der ikke er grundlag for udvisning af T2, da dette med sikkerhed vil være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8.

Det følger heraf, at T2 skal udvises betinget, jf. udlændingelovens § 24 b, hvorved hun advares mod at begå yderligere kriminalitet. Prøvetiden udløber 2 år efter udløbet af den fastsatte straf på fængsel i 2 år.”

Højesteret

”T idømmes ved denne dom 2 år og 6 måneders fængsel for bl.a. over en længere periode og ad flere omgange at have hvidvasket 9.135.500 kr. og forsøgt at hvidvaske yderligere 900.000 kr. og for hæleri ved at have modtaget beløb svarende til ca. 650.000 kr. Pengene stammede fra og omvekslingen indgik i organiseret narkotikakriminalitet.

…

Efter karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet må T anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og der er som nævnt en væsentlig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

…

På den anførte baggrund finder Højesteret, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”

Højesteret

”Han er ikke tidligere straffet, men er i denne sag fundet skyldig i alvorlige forbrydelser. Som anført af landsretten er der en væsentlig risiko for, at han vil begå ny ligeartet kriminalitet, hvis han ikke udvises.

…

Efter karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet må T anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og der er som nævnt en væsentlig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.”

Højesteret

”T er nu 51 år og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 ½ år. Bortset fra hans familiemæssige forhold må hans tilknytning til Danmark trods varigheden af hans ophold anses for meget begrænset. Han har således begrænsede danskkundskaber og har stort set ikke været i beskæftigelse, men modtaget offentlige ydelser.

T har en ægtefælle, som også er syrisk statsborger. De har to mindreårige, hjemmeboende børn og fem voksne børn, hvoraf to er hjemmeboende. Ligesom landsretten lægger Højesteret til grund, at de alle på nuværende tidspunkt har opnået en væsentlig, selvstændig tilknytning til Danmark.”

Højesteret

”T er syrisk statsborger og født og opvokset i Syrien, hvor han har gået i skole, arbejdet og opholdt sig, indtil han var 39 år. Han har dermed indgående kendskab til syrisk sprog og kultur. Han har således en stærk tilknytning til Syrien og gode forudsætninger for at etablere sig der.

…

Højesteret lægger endvidere til grund, at T’s ægtefælle også har gode forudsætninger for at etablere sig i Syrien, og at deres børn på 12 og 14 år i kraft af deres opvækst i en syrisk familie ikke er uden forudsætninger for at bo der. Hvis ægtefællen og børnene bliver i Danmark, vil det være muligt at opretholde kontakten ved bl.a. besøg i Syrien, hvis forholdene tillader det, eller andre lande, hvor de kan få lov til at opholde sig, og via telefon og internet.”

Højesteret

”Det følger af udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, nr. 2 og 6, at T skal udvises, medmindre dette med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 8 i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. 

Efter Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1, har enhver ret til respekt for sit privatliv og familieliv. Ifølge artikel 8, stk. 2, må ingen offentlig myndighed gøre indgreb i udøvelsen af denne ret, medmindre det sker i overensstemmelse med loven og er nødvendigt i et demokratisk samfund bl.a. for at forebygge uro og forbrydelse.

Om et indgreb er nødvendigt beror navnlig på en proportionalitetsafvejning. I bedømmelsen indgår bl.a. de samfundsmæssige behov for udvisning under hensyn til karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet. I bedømmelsen indgår ligeledes, hvor længe den pågældende har været i opholdslandet, samt styrken af de familiemæssige, sociale og kulturelle bånd til opholdslandet og statsborgerlandet. De kriterier, der indgår i vurderingen, fremgår bl.a. af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 23. juni 2008 i sag 1638/03 (Maslov mod Østrig), præmis 68. Den vægt, der skal lægges på de enkelte kriterier, afhænger af den konkrete sags omstændigheder, jf. dommens præmis 70.

T idømmes ved denne dom 2 år og 6 måneders fængsel for bl.a. over en længere periode og ad flere omgange at have hvidvasket 9.135.500 kr. og forsøgt at hvidvaske yderligere 900.000 kr. og for hæleri ved at have modtaget beløb svarende til ca. 650.000 kr. Pengene stammede fra og omvekslingen indgik i organiseret narkotikakriminalitet. Han er ikke tidligere straffet, men er i denne sag fundet skyldig i alvorlige forbrydelser. Som anført af landsretten er der en væsentlig risiko for, at han vil begå ny ligeartet kriminalitet, hvis han ikke udvises.

T er syrisk statsborger og født og opvokset i Syrien, hvor han har gået i skole, arbejdet og opholdt sig, indtil han var 39 år. Han har dermed indgående kendskab til syrisk sprog og kultur. Han har således en stærk tilknytning til Syrien og gode forudsætninger for at etablere sig der. 

T er nu 51 år og har haft lovligt ophold i Danmark i ca. 8 ½ år. Bortset fra hans familiemæssige forhold må hans tilknytning til Danmark trods varigheden af hans ophold anses for meget begrænset. Han har således begrænsede danskkundskaber og har stort set ikke været i beskæftigelse, men modtaget offentlige ydelser.

T har en ægtefælle, som også er syrisk statsborger. De har to mindreårige, hjemmeboende børn og fem voksne børn, hvoraf to er hjemmeboende. Ligesom landsretten lægger Højesteret til grund, at de alle på nuværende tidspunkt har opnået en væsentlig, selvstændig tilknytning til Danmark. 

Højesteret lægger endvidere til grund, at T’s ægtefælle også har gode forudsætninger for at etablere sig i Syrien, og at deres børn på 12 og 14 år i kraft af deres opvækst i en syrisk familie ikke er uden forudsætninger for at bo der. Hvis ægtefællen og børnene bliver i Danmark, vil det være muligt at opretholde kontakten ved bl.a. besøg i Syrien, hvis forholdene tillader det, eller andre lande, hvor de kan få lov til at opholde sig, og via telefon og internet.

Efter karakteren og alvoren af den begåede kriminalitet må T anses for at udgøre en alvorlig trussel mod den offentlige orden, og der er som nævnt en væsentlig risiko for, at han også fremover vil begå alvorlig kriminalitet i Danmark, hvis han ikke udvises.

Højesteret finder efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af T, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af navnlig hans familiemæssige tilknytning til Danmark taler imod udvisning.

På den anførte baggrund finder Højesteret, at udvisning med et indrejseforbud i 6 år ikke vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.”