Proportionalitetsafvejningen
Nærmere om mindreårige
”Hvis der er tale om kriminalitet begået, mens klager var mindreårig, hvilket vil sige under 18 år, har det i praksis i visse tilfælde haft afgørende betydning for, at den pågældende ikke kunne udvises, jf. f.eks. Maslov mod Østrig, dom af 23. juni 2008, præmis 81 og 100. De forbrydelser, som den mindreårige udlænding i Maslov-sagen havde begået, var med en enkelt undtagelse af ikkevoldelig karakter. Menneskerettighedsdomstolen taler i den forbindelse om ungdomskriminalitet (såkaldt ”juvenile delinquency”).
Kriminalitetens beskaffenhed kan imidlertid efter Menneskerettighedsdomstolens praksis medføre, at der kan ske udvisning, selv om klager var mindreårig på gerningstidspunktet, jf. f.eks. dom af 1. juni 2017 i sagen Külekci mod Østrig, præmis 45, hvor Domstolen udtalte, at den kriminalitet, som en mindreårig udlænding havde begået, var af alvorlig og voldelig karakter og ikke kunne anses for at være ungdomskriminalitet. Den mindreårige udlænding var senest straffet med to et halvt års fængsel for røveri under skærpende omstændigheder og tyveri.”, jf. lovbemærkningerne til lov nr. 469/2018.
I sagen Külekci mod Østrig fandt EMD, ”at udvisning med indrejseforbud i fem år af en mindreårig kriminel udlænding, der senest var straffet med 2 år og 6 måneders fængsel for røveri under skærpende omstændigheder og tyveri, ikke udgjorde en krænkelse af Menneskerettighedskonventionens artikel 8. Klageren var født i Østrig i 1990, men boede i Tyrkiet med sine bedsteforældre fra 1992 til 1998, hvor han gik i skole i 3 år. Som ca. 8-årig flyttede han tilbage til Østrig, hvor han boede hos sin far. Det meste af hans familie boede i Østrig. I perioden fra december 2004 til januar 2006 begik han en række forbrydelser, de fleste mens han var 14-15 år. I dommen udtalte Menneskerettighedsdomstolen bl.a.:
” (i) Nature and seriousness of the offence committed by the applicant and his age at the time
…
45. The Court observes that the applicant’s case shows several parallels to Maslov in that the applicant also took up his permanent residence in Austria at a young age, was lawfully present on its territory until the exclusion order was issued, had strong family ties and was also convicted for crimes which he had committed as an adolescent. However, what distinguishes the instant case from Maslov is that the applicant’s criminal offences were of a serious and violent nature and cannot be regarded as mere acts of juvenile delinquency (compare Maslov, …, § 81 in fine), whereas the Grand Chamber in Maslov emphasised that the non-violent nature of the applicant’s offences was a decisive factor for finding a violation of Article 8 of the Convention (see Maslov, … §§ 81 and 100).
46. The Court therefore cannot but agree with the domestic authorities that the robberies committed by the applicant must be considered as serious (…), and that the applicant’s behaviour had been a severe threat to public order and security.””
Jf. Højesterets oplysning om retsgrundlaget i U 2020.132 H. Dommen er omtalt nærmere nedenfor i afsnit 2.1.2. om udvisning af person opvokset i Danmark, der ikke har stiftet familie.